Natur i Norden
Velkommen til Nordisk Litteraturuge 2022, den 14. - 20.
november!
Nordisk Litteraturuge 2022 inviterer til at læse højt
om temaet: Natur i Norden. Kærlighed og tilgang til vores
nordiske natur er noget, der gennemsyrer vores kultur og indtager
en stor plads i vores nordiske fortællinger og i vores
litterære tradition. Den nordiske natur forener os ikke kun,
den fortæller os også noget om den mangfoldighed og
rigdom, der findes i vores mørke hjørne af Jorden. De
nyligt lukkede grænser har betydet, at vi ikke længere
har kunnet rejse til tropiske strande, men i stedet måtte
grave, hvor vi står. Fra vulkaner i vest, isgletsjere i nord,
gule rapsmarker i syd til tusind søer i øst.
Tilgangen mellem natur og menneske er central i årets
højtlæsningsbøger.
Den nordiske natur i årets
højtlæsningsbøger
Billedbogen Hvis du møder en bjørn er et
samarbejde mellem finsk-svenske Malin Kivelä og Linda
Bondestam med danske Martin Glaz Serup. Bogen er nomineret til
Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2022.
Historien er baseret på titlens spørgsmål om,
hvad man skal gøre, hvis man møder en bjørn,
både på en pædagogisk, men frem for alt en
parodisk måde. Bogen behandler spørgsmålet om
naturen som et idyllisk sted, hvor byboere kan gå ud med
svampekurven og samle svampe, men stiller også
spørgsmålet om, hvor vild naturen egentlig
bliver?
I år vil voksne læsere nyde bogen
Åleevangeliet: Historien om verdens mest gådefulde
fisk af den svenske forfatter Patrik Svensson.
Åleevangeliet er en bog om, hvordan ålen bringer en
søn og hans far sammen, og hvordan ålens mysterium kan
sammenlignes med menneskets. Det er en historie om oprindelse,
skæbne, hvordan livet skal leves, og den uundgåelige og
uhåndterlige død.